Hermed invitation til en række aktiviteter i ejerlauget. Fælles for alle de nedenstående begivenheder er, at både ejere og lejere er hjerteligt velkommen.

Fræsning af vilde blomsterbede

I weekenden 27. – 28. april skal vi have fræset, revet og gensået vores vilde blomsterbede. Vi kan spare rigtig mange penge ved at gøre det selv!

Ring/skriv til Henrik Fastergaard og fortæl, om du foretrækker lørdag eller søndag og meld dig til at give en hånd med en halv time, en time eller hvor længe du nu kan. Tlf./sms: 21 73 59 89 – email: kasserer@baldersvej-ydunsvej.dk

Gå-klub hver onsdag kl. 10

Frisk luft, motion, snak, latter og fællesskab! Kørestols- og rollatorbrugere kan også være med. Turen går hver onsdag kl. 10. Kom og vær med – kontakt evt. initiativtageren Bess D. Jensen, Ydunsvej 1 – tlf./sms: 23 92 73 79.

Hygge og kaffe på fællesarealet

Lørdag 25. maj kl. 10 mødes vi for første gang i år til uformel, hyggeligt samvær på fællesarealet. Medbring selv kaffe/brød og tag naboen under armen.

Petanque-sæsonstart

Heine Madsen har fræset, revet og plejet petanque-banen, så den nu er klar til sæsonstart: Mandag 27. maj kl. 14. Tilmelding er ikke nødvendig.

Sankt Hans-fejring

Søndag 23. juni kl. 19:30 fejrer vi Sankt Hans med bål, sang, pølser og øl/vand/vin. Tilmelding er ikke nødvendig.
Bemærk: Sidste år forsøgte vi med et lidt senere mødetidspunkt, men da Skt. Hans-aften i år falder på en søndag, har vi valgt kl. 19:30, så det ikke bliver for sent.

Generalforsamling 2025

Sæt allerede nu X i kalenderen til næste års ordinære generalforsamling mandag 10. marts 2025 kl. 19 i Valgmenighedens Hus, Skolegade. Indkaldelse med dagsorden og information om tilmelding følger.